Aaron Antonovsky er født i Brooklyn i 1923 og døde i 1994. Han var en israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi. (1, p. 9-10) Han interesserede sig blandt andet for evnen til at håndtere stress, og hvorfor nogle bliver sunde, mens andre ikke gør. Dette resulterede i, at han udviklede den salutogenetiske orientering samt teorien om, hvordan man får en oplevelse af sammenhæng. (1, p. 11-12)
Salutogenese
 |
| Fra: Colourbox |
Ifølge Antonovsky er det naturligt, at mennesket livet igennem møder forskellige stressfaktorer/stressorer. Disse skaber en spændingstilstand og skaber ubalance. Stressorerne kan både være kroniske såsom rolle og kultur forventninger eller akutte såsom sygdom eller at miste. Stressorerne er nødvendigvis ikke negative, men kan derimod give erfaringer.(1, p. 46-50)
For at mennesket skal mestre disse stressorer vi møder livet igennem, mener Antonovsky, at mennesket skal finde oplevelsen af sammenhæng(OAS).
For at opnå oplevelsen af sammenhæng er der tre delelementer, som skal opfyldes, da de vil være med til at øge OAS:
- Begribelighed – kognitiv forståelig, ordnet, sammenhængende, struktureret og tydelig information.
- Håndterbarhed – Ressourcer til rådighed fx en ægtefælle eller en sygeplejerske.
- Meningsfuldhed – At man er følelsesmæssigt engageret i noget/nogen, som giver mening.(1, p. 33-39)
Desuden snakker Antonovsky også om de generelle modstandsressourcer, som kan være fysiologiske, kognitive, interpersonelle, materielle samt værdi og holdningsmæssige. Et eksempel på en generel modstandsressource kan eksempelvis være god opbakning hjemmefra. De generelle modstandsressourcer kan være med til at øge håndterbarheden og dermed at øge oplevelsen af sammenhæng (1, p. 46-50)
 |
| Fra: Colourbox |
Salutogenese og type 2-diabetes:
Når en patient får konstateret type 2-diabetes, oplever personen stressorer, da sygdommen betyder, at patienten skal ændre på sine vaner og rutiner, og tilpasse sig den nye livsstil for at undgå diabetiske senkomplikationer.
Ifølge Aaron Antonovsky kan diabetikerne mestre stressorerne ved at opnå en oplevelse af sammenhæng, hvilket gøres ved at øge de tre delelementer begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed.
For at øge diabetikerens begribelighed er det vigtigt, at personen får forklaret årsager samt forløbet, så personen får en forståelse for situationen og oplever den som sammenhængende og ordnet. Dermed er det vigtigt, at en læge eller en sygeplejerske giver diabetikeren en ordentlig gennemgang af det hele på et plan, hvor diabetikeren kan være med og får følelsen af, at det nok skal gå, samt at det er overskueligt.
For at øge diabetikerens håndterbarhed er det vigtigt, at diabetikeren har nogle generelle modstandsressourcer. Dette kan fx være en familie der opbakker personen og ændrer vaner sammen med diabetikeren, og det kan være fagpersoner, der også støtter diabetikeren i forløbet eller diabetes grupper, hvor man kan snakke sammen om sygdommen. Derudover kan diabetikeren også opleve større håndterbarhed, hvis en fagperson giver diabetikeren en forklaring af sygdommen, og hvordan denne skal håndteres, så de derved føler sig tilstrækkelige.
Endvidere skal diabetikeren opleve meningsfuldhed for at øge OAS. Denne meningsfuldhed gør det vigtigt for fagpersoner at sætte sig ned og snakke med personen og finde ud af, hvilket et unikt individ, der er tale om, og hvad der for dette unikke individ er meningsfuld for dem; fx kan moderrollen for nogen være det meningsfulde element, som får diabetikeren til, at engagere sig i sygdomsforløbet og dermed håndtere sin sygdom. I vores samtale med diabetessygeplejersken på diabetesambulatoriet blev der desuden også sagt, at en motiverende faktor for type 2-diabetikerne var, når de fik børn og familie, hvilket kan hænge sammen med, at de får noget meningsfuldt i deres liv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar