Sendiabetiske komplikationer

Ved lang tids hyperglykæmi kan der opstå sendiabetiske komplikationer. Ved type 2-diabetes sker der metaboliske forandringer i kroppen, da kroppen mangler insulin til at optage glukose. De metaboliske forandringer udvikler de sendiabetiske komplikationer altså skade på hjerte, kar, nerver og bindevæv.

De sendiabetiske komplikationer kan inddeles i to grupper; de makrovaskulære- og de mikrovaskulære komplikationer. Forandringer i arterierne kaldes de makrovaskulære komplikationer og forandringerne i kapillærerne kaldes de mikrovaskulære komplikationer. (3, p. 419-420)

Makrovaskulære komplikationer

De makrovaskulære komplikationer er det samme som aterosklerose. Aterosklerose er en karsygdom, hvilket i daglig tale er kendt som åreforkalkning. Aterosklerose omfatter alle karsygdomme, der medfører hårde arterievægge, og kan senere føre til stenose, trombedannelse, emboli og aneurisme. Disse hårde arterievægge skyldes aflejring af LDL-kolesterol i det inderste lag af arterierne. Aflejringen af fedtet medfører en kronisk inflammation og danner aterosklerostisk plaque.

Diabetes patienter har en øget risiko for at udvikle aterosklerose, da forhøjet blodglukose fremmer LDL-kolesterol i karvæggen, og samtidig medfører den forhøjede blodglukose, at HDL-kolesterol ikke kan fjerne kolesterol fra karvæggen. Diabetespatienterne vil have et mere ustabilt aterosklerostisk plaque, fordi inflammationsprocessen er kraftigere, hvilket øger risikoen for trombedannelse.

Fra: Colourbox

De makrovaskulære komplikationer kommer til udtryk ved apopleksi (blodprop i hjernen eller hjerneblødning), ved angina pectoris (hjertekrampe) og akut myokardieinfarkt i hjertet. Komplikationerne forekommer også i benene i form af claudicatio intermittens (vindueskiggersyndrom). Derfor vil der opstå en mindsket blodgennemstrømning i underekstremiteterne på grund af aterosklerose. Denne mindskede blodgennemstrømning er en af årsagerne til udvikling af fodsår.

Hos diabetes patienter er det arterierne i underbenet eller arterierne i foden, der oftest er skadet. Hjertekarsygdomme, som opstår pga. makrovaskulære komplikationer, er den hyppigste dødsårsag hos personer med diabetes mellitus. (3, p. 420)

Mikrovaskulære komplikationer i nyrerne

Diabetisk nefropati er en sendiabetisk komplikation, der opstår i nyrernes nefroner. Nyrernes funktion er at udskille kroppens affaldsstoffer i form af urin gennem urinvejene uden, at proteiner og andre nyttestoffer mistes. Kapillærvæggen er så tætte, at kun affaldsstoffer kan passere videre til urinvejene, men ved diabetisk nefropati vil karvæggene ændre sig, så proteiner bliver udskilt med urinen.
Når man undersøger patienter for diabetisk nefropati undersøger man for albuminuri, altså proteinet albumin i urinen, da albumin er det protein, der er mest af i blodet. Hvis der er en lav albumin udskillelse i urinen (30-300 mg/døgn), kaldes det mikroalbuminuri, som er et forstadie til diabetisk nefropati. Er koncentrationen derimod oversteget de 300mg/døgn, kan man konstatere diabetisk nefropati.

Når der opstår nefropati, vil glomerulus filteret efterhånden blive mere og mere ødelagt, hvorefter vigtige proteiner og næringsstoffer bliver udskilt med urinen, og unyttige affaldsstoffer vil ophobe sig i blodet. Hvis glomerulus filtret fortsat beskadiges, kan det ende med dialyse og evt. nyretransplantation.

For at forebygge nefropati er det meget vigtigt at begrænse hyperglykæmi, og have et velreguleret blodglukose. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på blodtrykket, da hypertension forstærker nefropati. (3, p. 420-421)

Symptomer på nefropati er:

-        - Ødemer

-     -  Anoreksi

-      - Træthed

-        - Tørst

Mikrovaskulære komplikationer i øjet

Retinopati opstår, når de sendiabetiske komplikationer rammer øjets nethinde.

Komplikationen er meget alvorlig og kan medføre svagt syn eller blindhed. Når der opstår retinopati, sker der nogle kredsløbsforandringer i nethinden. Disse forandringer medfører iskæmi i nogle områder, hvilket gør, at der vokser nye blodkar ind i nethinden.

De nye blodkar kan vokse ind i glaslegemet og give nethindeløsning, og samtidigt give blødninger.
Disse karforandringer vil komme til udtryk ved:

-        - Sløret og uklart syn

-        - Utydelige områder

-       -  Blinde pletter (3, p. 421)

Mikrovaskulære komplikationer i det perifere nervesystem

Neuropati er en sendiabetisk skade på de perifere nerver. Neuropati udvikles gradvist 10-20 år efter, man har fået diagnosticeret diabetes. Komplikationen skyldes den nedsatte blodgennemstrømning omkring de perifere nerver, hvilket medfører, at neuroner og de myelindannende celler ikke får tilstrækkeligt med ilt, hvorved der opstår iskæmi og senere celledød.

Diabetisk neuropati kan inddeles i to grupper som er: somatisk neuropati og autonom neuropati.

Ved den somatiske neuropati kan der komme symptomer fra både den sensoriske del og den motoriske del.

Symptomer på sensorisk neuropati:

-        - Nedsat følesans – vil opleves som at gå på vat.

-        - Ændret følesans (paræstesier) – vil opleves som en stikkende og prikkende fornemmelse.

-      -  Smerter – vil opleves som brændende, værkende, prikkende eller som elektriske stød.

Normalt viser neuropati sig i form af sensorisk neuropati hos diabetes patienter, men med tiden kan der også opstå motorisk neuropati, som starter med muskelkræftnedsættelse, men senere udvikler sig til muskelatrofi.

I det somatiske nervesystem er det de nerver, der er længst væk fra kroppen, der bliver skadet. Derfor vil symptomerne ofte optræde i ben og fødder. Neuropati er med til at udvikle fodsår, da diabetespatienter ikke altid har følelser i fødderne, og derfor ikke kan mærke tryk, rifter m.m.

Autonom neuropati udvikles som regel senere end den somatiske neruopati. Symptomer på autonom neuropati er:

·         Forstyrrelser i svedsekrektion.

o    Dette giver en nedsat svedproduktion på fødderne, hvilket gør, at fødderne er tørre og har tendens til at revne/sprække hurtigt, og der vil opstå fodsår.  

·         Diarré.

o   Når der opstår neuropati i tarmsystemet vil det give en forsinket ventrikeltømning og dermed en nedsat tarmperistaltik. En nedsat tarmperistaltik vil mindske tarmpassagen, og en forøgelse af tarmbakterier, hvilket øger risikoen for diarré.

·         Ortostatisk hypotension.

o   Ortostatisk hypotension opstår, fordi der er neuropati i de sympatiske neuroner til arterierne. Ved normale omstændigheder vil arterierne trække sig sammen, når man bevæger sig fra liggende/siddende stilling til stående stilling, så de hjælper blodet med at blive ført videre i kroppen. Ved ortostatisk hypotension vil arterierne ikke være i stand til til at sende blodet op til hjernen, så blodet vil ophobe sig i de distale områder af kroppe på grund af tyngdekraften.  Når der opstår ortostatisk hypotension, vil hjernen mangle blodforsyning, og det vil medføre svimmelhed.  

·         Erektiv dysfunktion.

o   Mandlig erektiv dysfunktion skyldes, at svulmelegemernes nerver i penis er beskadiget med neuropati. Når der er neuropati i svulmelegemernes nerver, vil der være en mindre vasodilation i de tilførende kar, og en mindre vasokontraktion i de fraførende kar. Herved kan manden opleve en manglende rejsning.

Det er endnu ikke muligt at behandle neuropati. Derfor er det meget vigtigt at forebygge det ved at holde glukose værdien indenfor et acceptabelt område. (3, p. 421-422)   

Diabetisk fodsår

Diabetisk fodsår defineres som en huddeffekt på foden hos patienter med diabetes.

Mange af de sendiabetiske komplikationer er en risikofaktor for at udvikle fodsår.
Som nævnt før har diabetespatienter en manglende følesans i fødderne, når de har neuropati. Diabetespatienter vil derfor ikke kunne mærke, når de udvikler et sår. Dette sår kan udvikle sig, så der kommer hul, og senere kan der opstå infektion i hullet/såret, hvilket spreder sig hurtigt på foden, inden der påbegyndes behandling. Hvis patienten har neuropati, er der også en nedsat svedproduktion i foden, hvilket fører til tør hud på fødderne. Tør hud giver en større risiko for, at der dannes sår, eller at huden revner/sprækker. Fodsår, der opstår på grund af neuropati, kaldes neuropatiske fodsår, og udvikles på de mest belastede steder (ved trædepuderne).

Ved aterosklerose er der en mindsket ilttilførsel til fødderne, hvilket også kan være skyld i fodsår. Når der er iltmangel til vævene i foden, vil der opleves smerter, hvorved der vil udvikles fodsår, og det vil være svært at få sår til at hele. Fodsår, der skyldes iltmangel i fødderne, kaldes iskæmiske fodsår. (3, p. 422)