Definition
af rehabilitering:
”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”. (20, p. 4)
”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats”. (20, p. 4)
Vi var på besøg på et diabetesambulatorium, hvor vi snakkede med en diabetessygeplejerske. Her fik vi fortalt, hvordan vedkommende oplever rehabilitering og motivation på sin arbejdsplads. Nedenstående er, hvad diabetessygeplejersken fortalte om:
Diabetesambulatoriet:
På afdelingen arbejder der 5 sygeplejerske og 3 læger, som er uddannet endokrinologer.
Diabetikerne, der kommer på ambulatoriet, har desuden i ca. 50% af tilfældene type 2-diabetes samt i ca. 50% af tilfældene type 1-diabetes - altså er det ca. ligeligt fordelt.
Det er forskelligt, hvordan de to typer af diabetikere knyttes til ambulatoriet; Type 1-diabetikerne knyttes som regel dertil efter en indlæggelse, mens type 2-diabetikerne som regel knyttes dertil, fordi deres egen praktiserende læge sender en henvisning dertil om, at patienten ligger højt i langtidsblodsukker, og at der mangles handlemuligheder. Dog ses også tilfælde, hvor type 2-diabetikere knyttes til diabetesambulatoriet efter en indlæggelse pga., at de er blevet dårlige med et for højt blodsukker. Det er som regel kun de type 2-diabetikere, der har de svære sendiabetiske komplikationer som følges; komplikationer såsom dårligere syn, dårligere fungerende nyre osv.
På afdelingen arbejder der 5 sygeplejerske og 3 læger, som er uddannet endokrinologer.
Diabetikerne, der kommer på ambulatoriet, har desuden i ca. 50% af tilfældene type 2-diabetes samt i ca. 50% af tilfældene type 1-diabetes - altså er det ca. ligeligt fordelt.
Det er forskelligt, hvordan de to typer af diabetikere knyttes til ambulatoriet; Type 1-diabetikerne knyttes som regel dertil efter en indlæggelse, mens type 2-diabetikerne som regel knyttes dertil, fordi deres egen praktiserende læge sender en henvisning dertil om, at patienten ligger højt i langtidsblodsukker, og at der mangles handlemuligheder. Dog ses også tilfælde, hvor type 2-diabetikere knyttes til diabetesambulatoriet efter en indlæggelse pga., at de er blevet dårlige med et for højt blodsukker. Det er som regel kun de type 2-diabetikere, der har de svære sendiabetiske komplikationer som følges; komplikationer såsom dårligere syn, dårligere fungerende nyre osv.
 |
| Fra: Colourbox |
På diabetesambulatorierne er der fokus på medicin, kontrol af blodtryk, generel undervisning og vejledning samt kontrol af øjne og fødder. Man må desuden gerne ændre på insulinbehandlingen her. Derudover undersøges fødderne og øjnene fotograferes en gang om året ved diabetes patienterne.
På diabetesambulatorierne har man ca. en halv time til at følge op på viden omkring diabetes, og der indgår ikke samtaleemner såsom rygestop. Diabetessygeplejersken oplever, at når diabetikerne blev henvist fra lægen har de en manglende viden omkring sygdommen. Hun mener, at dette kan skyldes, at lægen måske kun har ca. ti minutter til at snakke med dem.
Noget af det de bruger den halve time på er at snakke med diabetikerne om, hvad der fylder meget i deres hverdag mhp. diabetes, så de kan afhjælpes på disse områder. De snakker også om andre ting end sygdommen med diabetikerne, og oplever til tider, at deres patienter bryder sammen over noget, der ikke har noget med diabetes at gøre. For diabetessygeplejersken er det desuden vigtigt for hende at lade patienterne styre konsultationen netop for at finde ud af, hvad det er, der netop fylder i meget i den individuelles liv. Dermed kommer man altså tæt på patienterne.
Diabetessygeplejersken fortæller også, at de prøver på ikke at have tallene i fokus men også på, hvordan selve mennesket har det. Nogle patienter måler blodsukkerværdier op til, at de skal mødes med diabetessygeplejersken på ambulatoriet, og andre glemmer det. Det vigtigste er bare at få snakket med diabetes patienterne om mest muligt på den halve time.
Sundhedscentret
Nogle diabetikere på diabetesambulatoriet tilbydes om de vil gå i sundhedscenter. I sundhedscentret sker der patientuddannelse, idet diabetikerne oplyses om deres sygdom. Desuden kan de få træning og kostvejledning, som kan foregå med en diætist. Sundhedscentret har den fordel, at man der kan følge diabetikerne tæt igennem 3 måneder, hvilket man ikke har de samme muligheder for på et diabetesambulatorium. Diabetikerne kommer ca. 2 gange om ugen - til tider flere gange - i sundhedscentret. I sundhedscentret kigges desuden ikke på medicin, men kun på livsstilsændringer samt informationer om blodsukker og viden om rygestop.
Tværfaglige samarbejdspartnere
- Praktiserende læge - hvor type 2-diabetikerne oftest henvises fra til diabetesambulatorier.
- Diætist til vejledning om kost
- Praktiserende læge - hvor type 2-diabetikerne oftest henvises fra til diabetesambulatorier.
- Diætist til vejledning om kost
- Øjenlæger - billeder der tages på diabetesambulatorier sendes til øjenlæger
- Ofte skal diabetikere også selv søge en fodterapeut, som kan være med til at tjekke deres fødder samt vedligeholde dem. Disse vil selvfølgelig kontakte diabetesambulatorier, hvis der er problemer.
- Bioanalytikere - for at få svar på forskellige blodprøver.
- Ofte skal diabetikere også selv søge en fodterapeut, som kan være med til at tjekke deres fødder samt vedligeholde dem. Disse vil selvfølgelig kontakte diabetesambulatorier, hvis der er problemer.
- Bioanalytikere - for at få svar på forskellige blodprøver.
- Sengeafdelinger, hvor mange diabetikere, især type 1, også henvises fra.
- Ved senkomplikationer - fx amputation - kan man få hjælp af en ergo- eller fysioterapeut til genoptræning.
Motivation:
Mange takker nej til at komme i sundhedscenter, fordi de i forvejen har rigtig mange aftaler og tider, og fejler noget ved siden af diabetes-sygdommen. Desuden kan en anden årsag også være, at man endnu en gang bliver mindet om, at man har en kronisk sygdom hver gang man kommer i sundhedscentret, hvilket kan føre til en følelse af nervøsitet, og at man ikke kan overskue situationen.
Diabetessygeplejersken oplever desuden, at mange bliver mere motiveret til at holde sit blodsukker stabilt, når de får en familie eller børn.
Innovation ift. motivation:
I samtalen foreslår diabetessygeplejersken, at en løsning kan være, at der også kommer tilbud om at komme på sundhedscenter uden for arbejdstiderne, da dette vil gøre det muligt for mange flere.
Vi foreslår også, at man kan samle alle møderne mere, der er ift. sygdommen, hvilket diabetessygeplejersken også er enig i, at det nok kan hjælpe.
- Ved senkomplikationer - fx amputation - kan man få hjælp af en ergo- eller fysioterapeut til genoptræning.
Motivation:
Mange takker nej til at komme i sundhedscenter, fordi de i forvejen har rigtig mange aftaler og tider, og fejler noget ved siden af diabetes-sygdommen. Desuden kan en anden årsag også være, at man endnu en gang bliver mindet om, at man har en kronisk sygdom hver gang man kommer i sundhedscentret, hvilket kan føre til en følelse af nervøsitet, og at man ikke kan overskue situationen.
Diabetessygeplejersken oplever desuden, at mange bliver mere motiveret til at holde sit blodsukker stabilt, når de får en familie eller børn.
Innovation ift. motivation:
I samtalen foreslår diabetessygeplejersken, at en løsning kan være, at der også kommer tilbud om at komme på sundhedscenter uden for arbejdstiderne, da dette vil gøre det muligt for mange flere.
Vi foreslår også, at man kan samle alle møderne mere, der er ift. sygdommen, hvilket diabetessygeplejersken også er enig i, at det nok kan hjælpe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar