Empowerment

Empowerment er et begreb, som ikke umiddelbart kan oversættes til dansk. Men begrebet dækker over ord som magt, kraft og styrke. Empowerment er både en proces og et mål. Forklaret på en anden måde kan man sige, at empowerment er et partnerskab mellem patienten og den professionelle således, at magten fordeles og patienten oplever kontrol over eget liv.(18, p. 1-2)


Fra: Colurbox
Den omsorgsfulde sygeplejerske vil som oftest udføre opgaverne for patienten. Hun vil antage og træffe valg for patienten, og derudfra handle til patientens bedste. Dette giver ikke patienten en oplevelse af kontrol og magt over eget liv, men i stedet kan patienten føle afmagt og dermed være svær at samarbejde med og motivere.(18, p. 2-3) I diabetespatienternes tilfælde, kan det være en udfordring, hvis den professionelle kun handler ud fra egne antagelser og viden omkring sygdommen i stedet for at inddrage patienten. Det kan i nogle tilfælde virke demotiverende for patienten, da de ikke vil føle sig som en del af beslutningerne.


En sygeplejerske som arbejder med empowerment, vil i modsætningen til eksemplet ovenfor, arbejde med patienten og ikke for patienten. På den måde vil sygeplejersken i dette tilfælde, støtte patienten til at tage ansvar for eget liv og sygdomsforløb. Følelsen af at have kontrol og medbestemmelse, vil som oftest være motiverende og bekræftende for patienten. Dette kan derfor føre til et bedre samarbejde og sygdomsforløb. Ved empowerment stiller sygeplejersken sin faglige viden og erfaringer til rådighed, og derudfra kan patienten selv foretage ansvarlige valg eller fravalg.(18, p. 2-3) Denne arbejdsmetode vil for diabetikeren være en fordel, i og med, at de får indflydelse og magt. Her er det deres egne beslutninger og valg, som er i fokus og patienten har ansvaret for eget liv. Det er derfor vigtigt at sygeplejersken inddrager diabetikeren.  


Både Virginia Henderson og Vibeke Zoffmann bakker op om begrebet empowerment. Virginia Henderson siger, at vi skal hjælpe patienterne til hurtigst muligt at blive selvhjulpne og Vibeke Zoffmann mener, at patienten er problemløseren, og sygeplejersken skal støtte op omkring patienten.(18, p. 2-3) (19, p. 1)


Vibeke Zoffmann har i den forbindelse udviklet et refleksionsark, som hedder GEB (guidet egen beslutning). Refleksionsarket er et dialogværktøj, som er inspireret af filosofien om empowerment og formålet med GEB er at bruge empowerment i praksis.(19, p. 1)

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar