Artikel

 Vi har fundet en artikel, som vi synes er relevant ift. vores problemstilling. Artiklen hedder ”Life values and self-regulation behaviors among adults with type 2 diabetes”, og er skrevet af Bjørg Oftedal, Bjørg Karlsen og Edvin Bru. Den blev publiceret i Journal of clinical nursing, og vi fandt den vha. Cinahl. (21, p. 1)

Formål:

Daglig selvregulering blandt type 2-diabetikere er beskrevet mange steder som udfordrende, fordi diabetikerne skal prøve at finde en balance mellem diabetessygdommen og deres livsværdier.

Formålet med undersøgelsen i artiklen er derfor at identificere voksne type 2-diabetikeres livsværdier, og beskrive deres erfaringer om, hvordan disse værdier kan have indflydelse på, hvordan deres selvregulering fungerer. Altså, hvordan livsværdierne har indflydelse på deres motivation. (21, p. 1-2)

Metode

Emnet er undersøgt vha. fokusgrupper, og undersøgelsen fandt sted i den sydvestlige del af Norge. Fokusgrupperne blev valgt tre forskellige steder fra, hvormed man opnåede forskellige typer af type 2-diabetikere i alderen 30-65 år.

Fra: Colourbox

I alt var der 19 deltagere, hvoraf 12 af dem var mænd og syv af dem var damer. Desuden var 14 af dem gift, mens fem var single. Derudover var 10 af dem i arbejde på fuldtid, seks af dem på deltid, mens tre af dem var arbejdsløs. Det var mellem 1-26 år siden, at deres diabetes sygdom blev opdaget.

Fokusgrupperne blev opdelt i tre grupper bestående af mellem 5-7 medlemmer, og det var i disse grupper, at alle sammen blev interviewet. Alle grupperne blev interviewet over to omgange, og hvert enkelt interview måtte max tage 2 timer.

Interviewene var desuden semistruktureret, og intervieweren havde en person med, der tog noter under interviewene samt observerede situationen. Efter endte interviews diskuterede researchteamet de mest centrale temaer for det enkelte interview og sammenlignede det med de andre. Alle interviews var desuden lydoptaget, og blev efterfølgende skrevet ned.
Interviewene blev efterfølgende undersøgt kvalitativt.(21, p. 2-3) 

Resultater fra interviewene

Resultaterne viser, at nogle af livsværdierne kan virke motiverende på deltagernes selvregulering, mens andre kan virke demotiverende.

Der blev identificeret seks temaer relateret til livsværdier ud fra interviewene:

1.       Bevare sundhed og lang levetid:

En motiverende faktor var altså at bevare sundheden og en lang levetid. Under denne indgik det også, at det faktum at kunne se sine børn og børnebørn vokse op, var en motiverende faktor.

Når deltagerne blev spurgt i undersøgelsen, hvad de så gjorde for at forblive sunde, svarede de meget generelt, og havde dermed ikke specifikke mål for, hvad de ville gøre.

Endvidere var en motiverende faktor for dem også at undgå at komme til at tage medicin.

2.      En følelse af kropslig velvære:

Dette tema tager udgangspunkt i, hvordan måden hvorpå man udføre selvregulering kan resultere i en følelse af kropslig velvære eller ubehag. Her var der delte meninger.

Flere af diabetikerne oplevede kropslig velvære ved at have en passende selvregulering, som bl.a. indebar vægttab, fysisk træning og sund mad. Derfor var dette en motivationsfaktor for dem. Flertallet af diabetikerne i undersøgelsen oplevede dog, at motion medførte kropslig utilpashed, svaghed og skrøbelighed, og dermed var det for dem demotiverende.

Desuden understregede mange af diabetikerne deres kærlighed til chokoladebarre, og at de havde det svært med at holde sig fra usund mad.

3.      Bevare et positivt body-image:
Flere understregede værdien af at have et positivt body-image. Mange af deltagerne fortalte, at de ikke var tilfredse med deres kropsform og vægt, og at de oplevede, at de ikke matchede nutidens ideelle krops standarder. Deres utilfredshed med deres body-image var desuden tæt forbundet med deres selvværdi, hvilket også havde indflydelse på deres selvregulering.

Dette havde bl.a. den konsekvens, at flere af deltagerne undgik fitness centre, fordi de følte sig sårbare, når de skulle træne sammen med tynde mennesker. Deraf kan man se, at dette er en demotiverende faktor.

4.      Selvbestemmelse:

Dette tema reflekterer over deltagernes behov for at have indflydelse på beslutninger om diabetesregulering, og at tage deres egne uafhængige valg. Mange af deltagerne nævnte, at de brugte de sundhedsprofessionelle som diskussionspartnere, og at det for dem var vigtigt at tage uafhængige valg og at have retten til at nægte behandling. Dermed kunne selvbestemmelse for dem være motiverende.

Dog kunne selvbestemmelse modsat også føre til en dårlig selvregulering, idet der var nogle, som fandt det udfordrende at tage beslutninger selv. Desuden var der også nogle der helt ignorerede eksperternes råd.

5.      Opretholde evnen til at arbejde:

Fokusgrupperne diskuterede, hvordan det at kunne blive ved med at arbejde både kan stemme overens og være i konflikt med måden at udføre selvregulering på.

Tilstrækkelig regulering af deres diabetessygdom var især vigtig for dem, som sagde, at de var glade for deres job. Dermed var det en motiverende faktor. Men på den anden side oplevede andre af deltagerne, at arbejdsvilkår og mål om at blive kompetent i sin profession kunne medføre, at ens selvregulering ikke blev så god, som man gerne vil have den, fordi arbejdet bl.a. var tidskrævende.

6.     Høre til:

Værdien ”At høre til” kom til syne under en diskussion af vigtigheden af at have gode forhold med familie og venner.

Selvom alle deltagerne understregede, at denne værdi var vigtig, var deres oplevelse af at høre til i en social gruppe til tider beskrevet som svær, idet diabetessygdommen ofte gjorde dem anderledes. Deltagerne fortalte nemlig, at det at leve og være som andre, til tider kom i konflikt med at have en god diabetesregulering.

Fra: Colourbox 

Mange af deltagerne gav desuden udtryk for deres behov for ikke at blive socialt stigmatiserede, og at de kunne føle sig lidt isolerede, og oplevede at de til tider blev behandlet anderledes. Alt dette tilsammen var også meget demotiverende for deltagerne. Nogle deltagere beskrev dog, at der var fordele ved at høre til et fællesskab, hvor man var engagerede i aktiviteter såsom hiking, træning og madlavning. Dette var altså en motiverende faktor. (21, p. 3-7)

Konklusion (i artiklen)

Deltagernes livsværdier ser ud til at spille en vigtig rolle i relation til deres selvregulering. Mange af værdierne kan være i konflikt med muligheden for en tilstrækkelig selvregulering, mens andre også er motiverende.

Desuden konkluderedes det, at mål relateret til selvregulering såsom motion og diæt er formuleret meget generelt i stedet for at formulere det specifikt. Tidligere undersøgelser peger på at generelle mål er mere demotiverende. (21, p. 7)

Klinisk praksis  

Det er vigtigt at lære patienternes livsværdier og prioriteringer at kende for at bidrage med sygepleje af bedst mulig kvalitet. Det er derfor også vigtigt at tage disse værdier og prioriteringer i betragtning, når man skal rådgive om at håndtere selvregulering.  

Desuden skal patienter med type 2-diabetes blive støttet i at lave specifikke mål for selvregulering, som så vidt muligt er i overensstemmelse med deres vigtigste livsværdier. Disse mål skal derfor sættes i tæt samarbejde med den sundhedsfaglige person, og personen, som har diabetes.

Desuden kan de sundhedsfaglige personer hjælpe diabetikerne  med at finde god og sund mad, som samtidigt smager godt, og til at identificere måder at træne på, som ikke involvere trusler for deres body-image og selvværdi. Et eksempel på dette kunne være at organisere motions- eller madlavnings støttegrupper. (21, p. 7-8)

Ift. vores problemstilling

Artiklen er meget relevant for vores problemstilling, idet man herigennem finder ud af, hvilke livsværdier, der er motiverende og/eller demotiverende for en god selvregulering af type 2- diabetes.

Når man læser artiklen, kan man heller ikke lade være med at komme til at tænke på en masse forskellige teorier, der også er gennemgået på bloggen. Bl.a. står der under ”Bevare sundhed og lang levetid”, at en motiverende faktor er at se sine børn og børnebørn vokse op. Dette kan ses i sammenhæng med Aaron Antonovsky, idet rollen som enten mor eller mormor øger personens meningsfuldhed, og dermed deres oplevelse af sammenhæng.

Desuden stod der under ”Høre til”, at flere oplevede sig anderledes, og derfor var bange for at blive socialt stigmatiserede. Dette er i overensstemmelse med Goffman, og hans teori om stigma. Vi har tidligere nævnt på bloggen, at type 2-diabetikere kan opleve stigma pga. fedme, hvilket ifølge Goffman er en kropslig vederstyggelighed.  Men i artiklen tydeliggøres det, at type 2-diabetikere også kan opleve stigmatisering,s som er karaktermæssig begrundet, fordi de grundet deres diabetessygdom er nødt til at agere på en bestemt måde for at have en god selvregulering.

Desuden understreges det under ”Selvbestemmelse”, at netop selvbestemmelse, og det at tage uafhængige valg er vigtigt og motiverende for type 2-diabetikere. Man kan derfor snakke om empowerment, og hvor vigtigt det er at empowere diabetikeren, så de kan tage egne beslutninger men også sådan, at de har en tilstrækkelig viden som grundlag for deres handlen, så de tager de ”rigtige” valg.

En anden ting, som også falder os ind, når vi læser artiklen, er de mange ting, man kan gøre, der vil virke motiverende for diabetikeren. Blandt andet er der flere af vores innovative ideer, som man kan sætte i perspektiv til artiklen.