Blodglukose

Hos raske personer reguleres blodglukosen i et snævert interval mellem ca. 4,2 – 6,1 mmol/l. (3, p. 407)

Hos diabetikere foregår reguleringen ikke automatisk, men er et samspil mellem insulin/medicin, kost og motion.

Hos diabetikere er der følgende tommelfinger regler:

• Blodglukosen skal optimalt være 4 – 7 mmol/l før måltider.
• Blodglukosen skal være mindre en 10 mmol/l efter måltider (ca. 1,5 time).
• Blodglukosen skal være omkring 6 – 8 mmol/l ved sengetid for at undgå natlig hypoglykæmi. (23, p. 2)

Fra: Colourbox

Hyperglykæmi

Hyperglykæmi er en tilstand, hvor koncentrationen af blodglukose er forhøjet. Det er et tydeligt tegn på, at diabetikerens blodglukose ikke er velreguleret. Diabetikeren vil ved hyperglykæmi have de samme symptomer, som da sygdommen kom til udbrud. Hyperglykæmi kan opstå, fordi diabetikeren har haft anderledes aktiviteter end vanligt, f.eks. mindre motion eller større kulhydratindtag. I disse tilfælde er diabetikeren ofte selv i stand til at korrigere hyperglykæmien. Diabetikere kan også opleve hyperglykæmi gennem længere tid, hvis de ikke er velregulerede, eller hvis de har infektion. Dermed kan der være behov for hjælp fra en sundhedsfaglig person. (13, p. 464)

Hypoglykæmi

Forskellige årsager til hypoglykæmi:

• Det kan være, hvis man springer et måltid over. Man har derved for lidt indtag i forhold til det forbrug, kroppen har.
• Hvis man får en for stor dosis insulin.
• Øget motion.
• Alkohol.
• Alkohol hæmmer frigivelsen af glykogen fra leveren, da det sørger for, at glukagon ikke kan virke på leveren.
• Alkohol hæmmer glukoneogenesen, hvor andre stoffer så som aminosyre, laktat og glycerol omdannes til glukose.

Symptomer ved hypoglykæmi:

  Der findes både stresshormonudløste symptomer og CNS udløste symptomer.

 

De stresshormonudløste (ved øget frigivelse af kortisol, adrenalin og noradrenalin) symptomer:
(13, p. 452-453)

• Sult.

• Sved – fugtig hud.
• Rysten.
• Hjertebanken – takycardi (plus over 100).

• 

  Fra: Colourbox

  Bleghed.
• Indre uro.
• Svimmelhed. (13, p. 452-453)

De CNS udløste symptomer: 

• Hovedpine.
• Irritabilitet.
• Aggressivitet.
• Nedsat koncentrationsevne.
• Paræstesier.
• Talebesvær.
• Dårlig koordinationsevne.
• Apati.
• Kramper.
• Koma af insulinshock
  (13, p. 452-453)

Insulinføling

Insulinføling er når blodglukosen er under 3 mmol/l og er en tilstand, hvor diabetikeren er ved fuld bevidsthed, men mærker symptomer på hypoglykæmi. Når diabetikeren oplever disse symptomer vil personen oftest indtage nogle hurtige kulhydrater. Det kan f.eks. være et glas juice. De flydende kulhydrater virker nemlig hurtigst. Symptomerne vil efter indtagelsen forsvinde i løbet af 5-15 minutter. (13, p. 464-465)

Insulintilfælde

Her ligger blodglukosen på ca. 2,5 mmol/l. Insulintilfælde er en tilstand, hvor diabetikeren ligeledes mærker følingsforstyrrelser pga. hypoglykæmi, men nu har diabetikeren også påvirkning af hjernens kognitive funktion, fordi hjernen mangler glukose, så diabetikeren er ikke i stand til på eget initiativ at korrigere tilstanden. I denne situation er der brug for hjælp fra andre. Det kan være en pårørende eller en sundhedsfaglig. Da diabetikeren har følingsforstyrrelser, vil der være brug for, at en anden finder nogle hurtige kulhydrater til diabetikeren. Situationen kan være meget grænseoverskridende for diabetikeren og pårørende, og det er derfor vigtigt, at sygeplejersken forklarer pårørende, at patienten ikke tænker, taler og handler som normalt i disse situationer, og at situationen hurtigt vil normaliseres ved et sukker tilskud. (13, p. 464-465)

Insulinshock

Insulinshock, også kaldet hypoglykæmisk koma, opstår når blodglukosen er under 1,5 - 2 mmol/l og er en tilstand, hvor blodglukoseniveauet er så lavt, at diabetikeren mister bevidstheden. Når diabetikeren er i denne tilstand kan han/hun opleve kramper eller ufrivillig vandladning. Da diabetikeren i denne tilstand er bevidstløs, er det ikke en mulighed at drikke en juice eller indtage andre sukkerformer via munden. Man er derfor nødt til at bruge intravenøs infusion med glukose eller en injektion med glukagon. Ved brug af intravenøs infusion af glukose er der brug for akut lægehjælp, hvorimod en injektion med glukagon kan foretages af en sygeplejerske eller en anden person, som er oplært i det.  (13, p. 464-465)