Innovationsslangen

Innovationsslangen
Vores problemstilling skal løses innovativt vha. innovationsslangen, som er en iterativ/gentagende proces. Innovationsslangen består af 5 faser, som vil gennemgås i det efterfølgende:(16, p. 7)
Fra: Colourbox
Fase 1:
I fase 1 afdækkes ambitionsniveauet for innovationsprocessen, og man finder ud af, hvilke områder der skal arbejdes med. Det er også i denne fase, man finder ud af, hvilke ressourcer man har.
I fase 1 besluttes desuden om man vil benytte:
- Inkrementel innovation - tager udgangspunkt i noget kendt, der optimeres.
- Rekonfigurerer kendte parametre gennem dybdegående kunde/forretningsindsigt for at skabe et unikt produkt eller service.
- Radikal innovation, hvor man opfinder noget helt nyt ud fra brugernes uudtalte behov.
Dette tager 5 % af tiden.(16, p. 7-8)

Fase 2:
I Fase 2 undersøges der, hvad brugernes uudtalte behov er, og der skabes dermed et fundament for den innovative ide. Der indsamles altså materiale, man kan tage udgangspunkt i. Forløbet skal tilrettelægges afhængigt af, hvad der skal undersøges, og man kan undersøge det ved bl.a. interviews, observationer, scenarier, teaterprøver, video, foto, spørgeskema, storyboards mm.
Dette vil tage 30 % af tiden.(16, p. 8-9)


Fase 3:
I den tredje fase begynder man at kategorisere og analysere data. Man skaber overordnede mønstre, der danner et billede af, hvad der ligger bag nuværende praksis. Der skabes et udgangspunkt for, at man kan udvikle et produkt, der belyser den nuværende praksis. Dette tager 20 % af tiden.
De mest tydelige mønstre bringes i spil i fase 4.(16, p. 9)

Fase 4:
Mønstrene, man er kommet frem til, ligger til grunde for den kreative fase. Det er her, at man udvikler sin ide ud fra kreativt arbejde, og dermed skaber et mere konkret produkt.  Det kreative arbejde fører altså til en ide, der matcher brugernes uudtalte behov.
Der findes forskellige metoder til denne fase såsom brainstorm, storyboard, scenarier mm.
Denne del tager 30 % af tiden.(16, p. 10)

Fase 5:
Før ideen implementeres i samfundet, skal den testes for at se, om den virker. Dermed kan man tilpasse og forbedre den, inden den implementeres.
Dette tager 15 % af tiden.(16, p. 10-11)
Vores brug af innovationsslangen:
Vi startede i fase 1, da vi lavede samarbejdskontrakten, hvor vi satte os ned og planlagde, hvornår vi skulle mødes, samt hvilket ambitionsniveau vi har som gruppe.
Derudover fik vi vores problemstilling, og har sidenhen specificeret, hvilket område vi gerne vil arbejde med, samt hvilke teoretikere vi gerne vil have med.
Derudover besluttede vi os for at arbejde med en inkrementel innovation, hvor vi videreudvikler på en allerede opfundet ide, da vi syntes dette giver mest mening for os.

Efterfølgende kom vi i fase 2, da vi nu vidste, hvad vi ville arbejde med, og at vi nu manglede en masse baggrundsviden. Vi startede derfor med at skrive noget generelt om, hvad diabetes er, og hvad det indebærer, samt at skrive om nogle forskellige teorier og teoretikere, der er relevante for vores problemstilling. Derudover interviewede vi en diabetessygeplejerske fra et diabetesambulatorium samt havde en samtale med en anden diabetessygeplejerske. Desuden lavede vi to interviews af to personer med type 2-diabetes. Endvidere fandt vi også en relevant artikel og lavede en analyse af den. Alt dette information tog vi med videre til fase 3.

I fase 3 analyserede vi al informationen og fandt sammenhæng og mønstre i det hele. Dette gjorde vi ud fra den kvalitative analyse.
Vi kom bl.a. frem til følgende mønstre:
- At en udfordring ved at være diabetiker er alle de lavpraktiske ting i hverdagen, såsom madlavning, indkøb osv.
- At en udfordring ved at være diabetiker er alle de kontroller, der er i forbindelse med sygdommen.
- At der opstår en udfordring ift. venner og familie, idet diabetikerne hele tiden skal have deres kost og motion i fokus, hvilket kan påvirke deres relationer.
- At der opstår en udfordring, idet man pludselig skal omlægge sine vaner, hvilket kan være svært.
- At diabetikerne har forskellige værdier, der kan virke motiverende eller/og demotiverende for deres selvregulering.
- At personer er unikke individer, og derfor meget forskellige.

Dermed fik vi noget, vi kan tage udgangspunkt i, i fase 4.

I fase 4 brugte vi fase 3´s analyse som inspiration til udviklingen af innovative ideer. Ud fra de mønstre, der var i fase 3, kunne vi nemlig komme frem til nogle ideer, der var problemløsende. Her lavede vi en mindmap, hvor vi skrev de innovative ideer i. På den måde fik vi en masse ideer at tage udgangspunkt i, og vi besluttede os for sammen i gruppen - efter at have talt med vores vejleder på skolen - at vi ville tage udgangspunkt i appen, som vi derfor vil videreudvikle. Ift. appen vil vi også lave en folder, som vi vil give diabetikerne med hjem, så de ved, hvordan appen skal og kan bruges. Vi blev enige om, at vi først vil uddybe appen yderligere i fremlæggelsen, hvor vi også vil sætte noget teori på den for at vise, hvorfor den vil hjælpe med at motivere diabetikerne.

Fase 5 når vi ikke at komme til, idet man her skal teste om sin ide virker og evt. tilpasse og forbedre den, inden den implementeres. For os ville det betyde, at vi ville skal afprøve appen i praksis, og se om den lever op til de forventninger, vi har. For at gøre dette kan vi starte ud med at fortælle en masse type 2-diabetikere om ideen, og hvad den indeholder, samt høre, hvad de synes om den. Efterfølgende kan vi, når appen bliver tilpasset dette og færdigudviklet have en lille testgruppe af type 2-diabetikere, der skal afprøve appen og komme med noget feedback.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar