Vi har valgt at interviewe to type 2-diabetikere, da vi syntes, at det kunne være spændende at få et indefra-perspektiv på, hvordan det er at leve med og håndtere sygdommen hver eneste dag. Interviewene skal derfor give os noget viden om, hvordan type 2-diabetikerne oplever at leve med sygdommen, samt hvad der motiverer dem til at håndtere sygdommen. Desuden vil de også belyse, om de interviewede har været i et rehabiliterings-forløb. Interviewenes data vil vi efterfølgende anvende til - ud fra den kvalitative metode - at finde mønstre og sammenhæng i, så vi har noget, som skal være grundlag for vores innovative ideer. Interviewene er struktureret, og hvert interview forventes at tage ca. en halv time.
Nedenunder har vi skrevet samtalen mellem interviewer og interviewede ned.
Nedenunder har vi skrevet samtalen mellem interviewer og interviewede ned.
Interview af diabetespatient 1 (Anonym)
Hvornår fik du konstateret Type 2-diabetes?
Oktober 2014
Hvordan fik du konstateret Type 2-diabetes. Herunder symptomer, var det hos egen læge eller ved indlæggelse?
- Vægttab
- Forhudsforsnævring
Gik til egen læge med disse symptomer. i den forbindelse blev der taget en del blodprøver som førte til diagnosticering af type 2 diabetes. Blodsukkeret lå på 26.4 (her og nu måling)
Hvor meget viden omkring sygdommen og de sendiabetiske komplikationer havde du efter den første måned og hvor fik du denne viden fra?
Samtale med sygeplejersken ved egen læge. Det var en fin gennemgang af hvilke komplikationer der kunne komme og hvilke tiltag der skulle til for at undgå disse
Synes du at de sundhedsprofessionelle var gode nok til at oplyse om sygdommen og de sendiabetiske komplikationer?
Det var fint, muligvis en lidt mangelfuld oplysning. Fik udleveret brochure og papirer omkring sygdommen. Der er efterfølgende opstået enkelte symptomer som ikke var oplyst, hvor jeg selv var inde og undersøge hvilke sammenhæng det havde med min diabetes.
Har du været/er tilknyttet et diabetesambulatoriet eller kun hos egen læge?
Kun egen læge.
Hvordan foregik forløbet hos egen læge?
Hver 3-4 mdr. er jeg til lægetjek, hvor jeg får målt Langtidsblodsukker, blodtryk, højde, vægt og EKG.
Har du fået tilbuddet om at blive tilknyttet diabetesambulatoriet?
Nej, jeg har ingen tilbud fået af egen læge.
Hvis du var tilknyttet diabetesambulatoriet og havde fået et tilbud om rehabilitering, havde du så takket ja til tilbuddet?
Nej. Ingen motivation for at deltage i dette tilbud, selv hvis jeg havde fået det.
Hvad var din største udfordring i forbindelse med diagnosticeringen?
Sygdomserkendelse. Oplevelsen af at være syg er der ikke, grundet svage symptomer.
Hvad er dine største udfordringer nu?
Holde mig langt væk fra sukker. Rygestop. Spise sundt. Generel livsstilsomlægning. Det er svært med børn som ikke er tilhænger af den sunde livsstil. Den sunde livsstil er ikke noget børnene kan lide.
Det er svært at dyrke motion når man har 2 diskusprolaps i ryggen og skadet korsbånd og haft fraktur på patella.
Hvad har du selv gjort for at forbedre din livsstil?
Forsøger at sige nej tak til usunde ting, men det er meget stor udfordring. Når foråret kommer spiller jeg golf 1-3 gange om ugen.
Drikker light produkter og bruger sødetabletter i stedet for sukker. Spise mindre har tabt sig 35 kg efter diagnosen.
Hvad var/ er din motivation for at ændre din livsstil?
Jeg er overhovedet ikke motiveret.
Hvordan oplevede du sygeplejerskerne og lægerne?
Ikke et godt samarbejde, de var ikke enige om prøveresultaterne. De var dårlige til at tage prøver. Jeg måler ikke mit blodsukker, fordi jeg føler at det unødvendigt når jeg ved at det ligger for højt.
Manglende oplysninger omkring bivirkninger af medicinen.
Hvordan motiverede sygeplejerskerne og lægerne dig til at ændre livsstil?
De motiverede mig slet ikke. Det var overvældende at få kastet alle løsningerne i hovedet på en gang, i stedet for at at sige at man skulle tage et skridt af gangen. De sagde bare alt det jeg havde gjort forkert og skulle ændre.
Ingen motiverende samtaler overhovedet.
Hvis din motivation for at ændre livsstil skulle øges, hvad skulle der så gøres anderledes?
Motiverende samtaler i stedet for at “skælde ud”
Jeg føler at de vil overtage magten over mit liv og det får de ikke lov til.
Hvis du skulle deltage i et rehabiliteringsforløb, hvilke tiltag skulle så have været anderledes?
For lidt information omkring tilbuddet. Mere tid på et døgn, jeg har meget arbejde. Arbejder 3 holds skift så spisevanerne er dårlige nogle uger, hvor man spiser om natten.
Har du nogle forslag til, hvordan motivationen hos type 2-diabetikere kan øges i fremtiden?
Man skal lade være med kun at fokusere på alle de negative ting i sygdomsforløbet. Tag ændringerne i små skridt, så patienterne ikke føler sig over tumblet. fx starte med gode gåture, dernæst lidt kost og dernæst rygestop. Når man tager de små skridt virker det ikke overvældende for patienterne. Lad være med at få tingene til at lyde som om du er død.
Oplever du at din arbejdsgiver er uforstående overfor dine kontroller, evt. at det er svært at få fri. Eller oplever du at det er et problem at spørge om fri, fordi du ved din arbejdsgiver bliver utilfreds?
Med det arbejde jeg har kan jeg ikke gå til en kontrol, dette kræver en fridag. Det er ikke et problem at få fri.
Jeg er ikke god til selv at tage kontakt til lægen, da jeg glemmer det. De skal kontakte mig.
Ville du være interesseret i at deltage i et rehabiliteringsforløb på sundhedscentret 2 gange om ugen, hvis der var mulighed for at komme efter arbejde?
Nej
Ville du være interesseret i at bruge en app, hvor der blandt andet ville være mulighed for at chatte med andre diabetikere, finde opskrifter på hverdagsmad, tilpasse diabetesdiæten, anvisninger om hvor der er tilbud på de forskellige produkter, alarm til målinger og medicin, skridttæller, kalender med alle kontroller mm.
Nej
Andre kommentare
Det er ikke meningsfuldt for mig at ændre livsstil, da man ikke bliver rask af det og der er stadig ingen garanti for at man ikke får sendiabetiske komplikationer
Derudover synes jeg at man skal tilbyde Gastric Bypass til alle diabetespatienter, som ønsker den, da det kan kurere diabetes 2. Når man har en kur, giver det ikke mening for mig ikke at bruge den.
Interview af diabetespatient 2 (Anonym)
Hvornår fik du konstateret Type 2-diabetes?
2002 efter graviditet.
Hvordan fik du konstateret Type 2-diabetes. Herunder symptomer, var det hos egen læge eller ved indlæggelse?
Indlæggelse pga stort vægttab under graviditeten.
Hvor meget viden omkring sygdommen og de sendiabetiske komplikationer havde du efter den første måned og hvor fik du denne viden fra?
Ingen viden på sygehuset, fordi de regnede med, at det gik væk igen. I forbindelse med et besøg hos diætisten fik jeg viden om sygdommen.
Synes du at de sundhedsprofessionelle var gode nok til at oplyse om sygdommen og de sendiabetiske komplikationer?
Ja det synes jeg, jeg var tryg ved det
Har du været/er tilknyttet et diabetesambulatoriet eller kun hos egen læge?
Det er jeg ikke og har ikke været.
Hvis du havde fået tilbuddet om et rehabiliteringsforløb, havde du så takket ja?
Hvis jeg havde fået tilbuddet havde jeg taget imod det.
Hvad var din største udfordring i forbindelse med diagnosticeringen?
Ændre livsstilen
Hvad er dine største udfordringer nu?
Holde den sunde livsstil. Det er sukkeret der er problemet ikke fedt.
Hvad har du selv gjort for at forbedre din livsstil?
Undgår sukker og fedt så vidt muligt.
Hvad var/ er din motivation for at ændre din livsstil?
Det har familie og børn. Jeg vil gerne se dem vokse op.
Jeg skal ikke længere end pillerne
Hvordan oplevede du sygeplejerskerne og lægerne?
Professionelle og jeg følte mig tryg.
Hvordan motiverede sygeplejerskerne og lægerne dig til at ændre livsstil?
De gjorde ikke noget andet end at sige hvad jeg skulle gøre og ikke gøre.
Oplever du at din arbejdsgiver er uforstående overfor dine kontroller, evt. at det er svært at få fri. Eller oplever du at det er et problem at spørge om fri, fordi du ved din arbejdsgiver bliver utilfreds?
Nej for jeg gik ikke til kontrol i arbejdstiderne
Ville du være interesseret i at deltage i et rehabiliteringsforløb på sundhedscentret 2 gange om ugen, hvis der var mulighed for at komme efter arbejde?
Ja
Ville du være interesseret i at bruge en app, hvor der blandt andet ville være mulighed for at chatte med andre diabetikere, finde opskrifter på hverdagsmad, tilpasse diabetesdiæten, anvisninger om hvor der er tilbud på de forskellige produkter, alarm til målinger og medicin, skridttæller, kalender med alle kontroller mm.
Ja
Synes du at det ville være en god ide at lave kurser/ foredrag på virksomheder omkring denne sygdom, sådan at arbejdsgiverne bliver mere forstående overfor de ansatte? Her tænkes på det tiltag som stressforeningen har haft gennem flere år.
Ja det er en meget god ide
Konklusion
De to patienter vi har interviewet er meget forskellige og har forskellige holdninger og motivationsniveau. Patient 1 har haft et dårligt forløb og samarbejde med de sundhedsprofessionelle, som har medført, at patienten ingen motivation har for at ændre livsstil. Patienten har haft en dårlig oplevelse med manglende motiverende samtaler og en overflod af krav. Han fortæller at sygeplejerskerne og lægerne gik meget op i tal og målinger og de trak en masse løsninger ned over hovedet på ham på en gang, i stedet for at tage en ting af gangen, så det var mere overskueligt. Han har grundet den dårlige start på sygdomsforløbet, mistet alt motivation, og han har ikke en oplevelse af sammenhæng, da det ikke er meningsfuldt for ham. Han er umiddelbart ikke interesseret i nogen af de løsningsforslag vi har, da han er meget umotiveret. Havde han haft en anden start på forløbet og havde han haft nogen form for motivation, ville hans holdninger være anderledes end de er i dag.
Patient 2 har haft en anderledes oplevelse under hendes sygdomsforløb. Hun oplevede de sundhedsprofessionelle som dygtige fagpersoner, som hun følte sig tryg hos og som gav hende gode retningslinjer at leve efter. Hendes motivation er ikke manglende, men hun mener heller ikke, at det er de sundhedsprofessionelle, som har motiveret hende. De lagde bare nogle retningslinjer og regler for hendes nye livsstil, men inddragede ikke motiverende samtaler. Hun er dog automatisk motiveret, da hun ikke ønsker at tage insulin i sprøjte, samt hun gerne vil se hendes børn vokse op. Hun har en fin oplevelse af sammenhæng, da både håndterbarhed, begribelighed og meningsfuldhed er til stede hos hende. Dette gør selvfølgelig også, at hun er motiveret i en større grad og synes vores løsningsforslag er gode. Hun er interesseret i at bruge alle løsningsforslagene, hvis de bliver en mulighed.
For at løse de to patienters problemer, skal der forskellige tiltag til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar